top of page
  • Facebook
  • TikTok

Om mig & min rejse

Hej! Jeg hedder Stina...

..og jeg er healer. 

Ikke kun i dette liv. Men igennem mange liv. 

​

Jeg har altid vidst det, et sted inden i. Men det var først efter min opvågning, at jeg forstod, hvordan jeg er healer, og hvorfor jeg er her. 

​

Siden barndommen har jeg haft en dyb trang til at redde alt og alle. Fra de mindste dyr til mennesker. Endda hele verden!

Det skabte et liv præget af overansvar og mønstre, hvor jeg konstant forsøgte at fixe og bærer alt for alle andre. Jeg var hende, alle kom til - oraklet, problemløseren. Uden de selv vidste hvorfor. 

​​

Jeg har altid mærket, at jeg er en gammel sjæl. 

I samtaler med andre føltes det, som om jeg allerede havde levet deres lektier. Jeg så deres traumer, deres gentagelser, deres skjulte mønstre.

Men jeg så også deres sjæl, og hvem de i virkeligheden var. Deres potentiale. 

​​

Det betød, jeg ofte ofrede mig selv for at hjælpe andre. 

Prøvede ofte at løse deres problemer for dem. Overtage deres karma og lektioner. 

Det gjorde jeg i en sådan grad, at det til sidst udbrændte mig så meget, at det var ved at koste mig livet. 

​​

Efter min opvågning forstod jeg hvorfor: 

Jeg er en urgammel stjernesjæl - med rødder som healer og præstinde i Lemurien, Atlantis og det gamle Egypten. 

Jeg har levet rigtig mange både jordiske og galaktiske inkarnationer.

Mine evner som energihealer åbnede sig tidligt i opvågningen - selvom de i virkeligheden havde været aktive hele mit liv. 

​​

Jeg har altid kunne mærke energi. 

Jeg har styret energier i et rum, stemninger, mærket og justeret andres følelser, løftet eller sænket energien - Uden at vide specifikt hvad det var jeg gjorde, men jeg var helt bevidst om at det var noget jeg kunne, og gjorde det "med vilje". 

​​

Folk med angst og traumer blev automatisk tiltrukket af mig. De fandt ro, åbnede sig, og følte sig mødt på en måde, de aldrig havde oplevet før. 

Jeg blev med tiden så bevidst om det, at jeg kunne fornemme en person med angst eller andet, lige så snart de kom ind i rummet. 

​​

Jeg oplevede at kunne lægge hænderne på folk med voldsomme psykiske lidelser, skizofreni og tics, og deres symptomer dæmpedes. 

​​

Disse oplevelser gentog sig igen og igen. Men jeg forstod dengang ikke helt hvad det var jeg kunne.

Da jeg vågnede forstod jeg endelig hvorfor: Jeg er healer. Og har været det mange gange før. ​

​_________________________________________

​​

Mine stærkeste klarsanser er klarviden og klarfølelse

Jeg har altid bare "vidst ting" uden at kunne forklare hvordan. 

Folk kaldte mig oraklet, eller google - "Ring til Stina, hun ved det".

Jeg mærkede alt og alle - især følelser. 

Jeg kunne lynhurtigt aflæse stress, angst, tristhed - ofte før personen selv havde opdaget det. Og jeg reagerede, helt naturligt uden selv at tænke. 

Tit kom erkendelsen af det jeg havde mærket, først bag efter. 

​​

Efter min opvågning blev mine evner endnu stærkere, og mere bevidste i nuet. 

Jo mere jeg smed gamle lag, jo mere åbnede jeg mig. 

​​

Min opvågning har gået enormt hurtigt, fordi jeg har haft muligheden for at heale mig selv, rydde karma, sjælekontrakter, mønstre og traumer og opdage måden at integrere det hele på. 

Det er ikke det samme som at det har været let, det krævede viljestyrke og mod at gå igennem skyggerne. 

​​

I dag står jeg forankret i 5D bevidsthed, med adgang til multidimentionel hukommelse. 

Jeg arbejder bevidst med andre versioner af mig selv i andre dimensioner - også galaktiske - med evnen til at læse, mærke og afkode energier direkte. 

​​​

Dette er ikke mit første liv som vågen. 

Jeg er det, man kalder frivillig sjæl - en ascended master, der har valgt at træde ind i livets og illusionens tætte slør, for at glemme alt og huske det hele igen. 

Jeg har påtaget mig karma, loops, traumer, illusioner, og mønstre - for at bryde dem indefra. 

​​​

Jeg har gået igennem et utal af forskellige livskriser - Kroniske smerter, kritisk sygdom, psykiske lidelser, nærdødsoplevelser, livsomvæltninger, traumatiserende opleveler og store tab - alt det der kan få et menneske til at knække. 

Jeg har stået i det dybeste mørke, og fundet vejen ud hver gang. 

Det gør mig til en der selv har levet det. En der kan møde dig dér, hvor du er. 

Ikke med teorier - men med erfaring.​​

​_______________________________________

​​​

Jeg er her for at støtte menneskelighedens opvågning. 

Det er mit kald. 

​

Jeg arbejder som "grid-worker" og kodebærer for det kollektive bevidsthedsfelt. Det vil sige ud over healing og aktivering af det enkelte menneske, så healer og koder jeg også det kollektive felt bag kulisserne. 

​

Jeg bærer viden, evner og energiformer, som kan rydde igennem lag, mønstre, karma og traumer. Helt ind til roden. 

Det har jeg gjort i mig selv, hurtigere og dybere, end jeg selv troede var muligt. 

​​​​

I den proces begyndte jeg at huske. Huske et system, en metode min sjæl kendte, fordi jeg har gjort det her før.  En måde at arbejde i healingens spiraler igennem lag, tidligere og dimensioner. 

Samt en måde at slippe og integrere det for klienten, med bevidsthed. 

​​​​

For rejsen mod højere bevidstheden slutter aldrig - hvis man virkelig vælger den. 

Jeg er ikke færdig, og vil aldrig erklære mig som færdigudviklet. 

​​​​

Men jeg har gået der hvor du går. 

Og jeg har redskaberne til at gøre vejen mere forståelig, og lettere for dig. 

White Structure

Email

White Structure

Følg på Facebook

  • Facebook
bottom of page